Lys i mørket – kom på 2 dages intensiv workshop i kriseledelse! Det var overskriften på en nyhedsmail, jeg modtog forleden.
Kriseledelsen er det overhovedet noget, som vi har lyst til/behov for at lære? I forlængelse af finanskrisen, og de deraf følgende nedjusteringer og nedskæringer er det vel meget naturligt at lederne skal lære at agerere i en krise, men for det første er det vel lidt halvsent nu, hvor har krisen været en del af vores hverdag i flere år, og for det andet har lederene jo også tidligere skulle takle diverse former for krise.
Vi har set det før – altså nye tiltag indenfor ledelse. Værdibaseret ledelse, situationsbestemt ledelse, synlig ledelse, anerkendende ledelse osv. Nu er turen altså kommet til kriseledelse.
Meningen er at skabe optimisme, engagement og handlekraft. Hvordan kan du som leder holde modet oppe, selvom fremtidsudsigterne er dystre, og hvordan kan du sikre engagement og handlekraft, så I kommer styrket gennem krisen?
Det er svært for mig, når ordet kriseledelse og lys i mørke giver mig associationer til frygt, tvivl, usikkerhed utryghed, vrede, afmagt, håbløshed, der åbner op for negative følelser.
Vi skal derfor passe på med vores ordvalg, idet vi i nogen grad selv er med til at sætte dagsordenen. Vi bestemmer selv om udgangspunktet skal være positiv eller negativt.
Som leder er der ikke én bestemt stil, der altid er den rigtige. At lede mennesker handler i dag i langt højere grad end tidligere om at rådgive og udvikle mennesker, om at kommunikere og motivere og skabe forståelse og mening. Men det handler også om, at gå foran, sætte visioner og mål, træffe beslutninger og effektuere beslutningerne. At skabe den kultur, som er så vigtig at have uanset om det går op eller ned.
Medarbejdere ønsker ledere:
der kan sætte en retning og skabe mening i hverdagen - det gælder i høj grad også, når der er krise.
der har fokus på den interne kommunikation og giver klar besked om, hvor virksomheden er på vej hen, og hvordan den kommer derhen og indenfor hvilke rammer og mål den enkelte medarbejder skal arbejde.
der som person er med til at skabe kulturen. Lederen er og bliver rollemodel – og det er vigtigt at være en god en.
der er sig selv og derigennem blive mere autentisk i sin kommunikation. Det er vigtigt, at man som leder holder fast i personlige grundværdier, også når disse udfordres.
Medarbejdere og omverden skal vide, hvor virksomheden er på vej hen, og hvordan den kommer der. Dialog er en forudsætning for at det kan lade sig gøre.
Ved at finde ind til kernen af sin personlighed, herunder personlige værdier og styrker, kan lederen tage ansvar for sin egen ledelsesstil og være autentisk i sin kommunikation.
Så taler vi langtidsholdbar ledelse, der giver respekt og som kan føre virksomhederne trygt gennem både medgang og modgang.
og så slipper jeg forhåbentlig for at høre mere om kriseledelse.....