Hvor mange overspringshandlinger laver du i hverdagen – og hvor mange laver dine medarbejdere?
Overspringshandlinger kender jeg desværre alt for godt til. Jeg kan godt kaldes ekspert. Der er ingen tvivl om, at jeg arbejder totalt efter mine stemninger og lyster. Det betyder helt konkret, at der er ting, som jeg kaster mig over og at der er ting, som får lov til at ligge. Det er ikke sådan, at jeg tror eller håber, at de ting, som jeg lader ligge, forsvinder af sig selv. Nej, jeg er bare overbevist om, at jeg ændrer stemning og pludselig få lyst og tid til at kaste mig over de ting. Det sker måske i 2 ud af 10 tilfælde, og derfor ender jeg oftest i et mega tidspres for at nå at få tingene færdige. Men de bliver færdige. Jeg arbejder nemlig relativt hurtigt, når jeg først går i gang , og det har reddet mig rigtig mange gange. Også selvom det er noget, der kræver at jeg fordyber mig. Jeg er nemlig også sådan indrettet, at jeg bliver grebet af tingene, når jeg først kommer i gang.
Ifølge diverse undersøgelser laver 95 procent af alle mennesker overspringshandlinger, og lur mig om ikke de sidste 5 procent også gør det, men bare lyver.
Et spørgsmål kunne være, hvorfor vi bliver ved med at lave overspringshandlinger?
Det skyldes ifølge eksperter flere forskellig ting. Det kan blandt andet skyldes manglende kompetencer og lavt fagligt selvværd. Du kan godt have et generelt højt fagligt selvværd, og så stadig have opgaver, hvor du føler dig usikker og mangler troen på, at du har kompetencerne til at løse den konkrete opgave.
Overspringshandlingerne kan også skyldes at mange af os er impulsive og springer fra den ene ting til den anden. Her er det selvfølgelig en god ide, at arbejde med sig selv, så man i højere grad er i stand til at holde fokus og ikke hele tiden springer fra den ene opgave til den anden.
Overspringshandlinger kan også skyldes noget så simpelt som træthed. Man begynder at tale med kollegaerne, gå på Facebook eller tjekke mails i stedet for at gå i gang med en ny opgave.
For mit vedkommende er jeg ikke i tvivl om, at det er en miks af det hele, og hertil kommer så, at jeg trives med at lave forskelligartet opgaver – og så hader jeg rutineopgaver.
Uanset hvad så påvirker overspringshandlinger vores effektivitet og de resultater, vi opnår. Med små og effektive virkemidler kan du som leder imidlertid hjælpe dine medarbejdere med at minimere deres overspringshandlinger.
Hvis du som leder er nærværende og synlig og en gang imellem tager dig tid til at gå rundt med en kop kaffe og tale med dine medarbejdere, så har du mulighed for at fornemme, hvor medarbejderne er henne, og du vil eventuelt kunne forebygge usikkerhed på grund af manglende kompetencer ved at tale med medarbejderne om, hvad der sker i afdelingen og om med de opgaver, der er i støbeskeen. På den måde vil de føle sig bedre klædt på til at løse opgaverne og dermed undgå eventuelle overspringshandlinger. De vil også i langt højere grad komme til dig, hvis de har behov for hjælp til at løse en opgave.
Som leder er det vigtigt, at man ikke forveksle overspringshandlinger med pauser. Vi gør tit de samme ting, når vi holder en pause eller laver en overspringshandling. Så vi nødt til at se på bevæggrunden for at vide, hvad der er hvad. En pause handler om at lade op, hvorimod overspringshandlingerne mere er en flugt fra noget. Og vi skal huske at holde pauser i løbet af vores arbejdsdag. Pausen er både gavnlig for den enkelte og for hele afdelingen for det er i pausen, at vi kan smalltalke, og smalltalk er med til at skabe et godt arbejdsklima og fremme vidensdeling.
Uanset hvad der er på spil for dig og dine medarbejdere så er jeg sikker på, at ved at udvise lidt mere opmærksomhed og skabe trygge rammer, så kan vi undgå en del af overspringshandlingerne.
PS. Jeg er ved at skrive bloggen blevet mere bevidst om mit eget mønster.
PS PS. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for jeg bliver nødt til at tilstå, at denne blog er resultatet af en overspringshandling ☺